søndag den 23. august 2009

Om burkaforbud og burkapåbud

I Vesten synes vi det er forkasteligt at der nogle steder i Mellemøsten er påbud om at man som kvinde SKAL gå med burka. Det synes jeg også er forkasteligt, for det er vildt kvindeundertrykkende. Men jeg synes også at det er forkasteligt at en del vil forbyde burka, da det fratager individets frie valg til at gå klædt som individet ønsker.
Visse steder i Mellemøsten vil de bestemme hvordan man skal gå klædt som kvinde, men heroppe vil man bestemme hvordan kvinder ikke må gå klædt. Det minder lidt om hinanden.
Men personligt synes jeg at burka er grimt. Jeg vil bare ikke forbyde andre at gå med det bare fordi det ikke lige falder i min smag, ligesom jeg omvendt heller ikke vil påbyde andre at gå burka HVIS det faldte i min smag.


/Leonard

torsdag den 13. august 2009

Så blev kirken ryddet

I nat trængte politi ind i Brorsons Kirke i København og anholdte 17 irakiske afviste asylansøgere som har opholdt sig der siden maj måned i et forsøg på at undgå at blive udvist til en meget usikker fremtid i deres hjemland, et land præget af sekterisk vold. Flere af dem er også på dødslister hos forskellige organisationer i Irak.
Og selvom FN siger at det ikke er sikkert at sende folk derned er regeringen + DF ligeglade, de skal bare hjem.

Jeg vil opfordre folk til at protestere på den ene eller anden måde. Tag til demo. Skriv læserbreve. Snak med dine venner og familie om hvorfor det er forkert at sende folk der er flygtet tilbage til et land der på ingen måde kan siges at være sikkert. Gør et eller andet, for det er sgu for umenneskeligt det vores regering er i gang med.

/Michael